Storspil af lejesvende

Will Keane og Ben Amos leverede begge et par fremragende præstationer i dag for deres klubber.

Will Keane var på et tidspunkt udråbt til et af engelsk fodbolds største talenter. En alvorlig knæskade sendte angribriberen et år på sidelinjen, men han er nu for alvor ved at være tilbage på toppen.

Keane er udlejet til Sheffield Wednesday i the Championship, hvor han i dag scorede sit tredje mål i otte kampe for Sheffield Wednesday, der er placeret midt i tabellen. Keane blev skiftet ud til stående ovationer få minutter før tid, og fik stor ros af sin manager efterfølgende.

– Det var ikke held, han forudså den ville ramme stolpen og tog så chancen. Det er derfor han vil blive en fantastisk spiller, og derfor han spiller i en storklub som United. Will har en fremragende fodboldhjerne, sagde Wednesdays manager Stuart Gray.

Også Ben Amos fik stor ros fra fans og manager, da han i dag holdt buret rent for Bolton, der hjemme vandt med 1-0 over Brighton. Amos leverede flere fremragende redninger undervejs, og blev efterfølgende fremhævet af flere Bolton-fans som værende banens bedste.

– Første halvleg var blandet fra vores side, specielt i starten var vi ikke klar, men Ben diskede op med nogle gode redninger, sagde manager Neil Lennon efter kampen. Bolton havde ikke Saidy Janko med i dagens opgør.

Forrige artikel

U18: Sejr over Derby

Næste artikel

Blanc: Glem alt om Marquinhos

ANNONCE