Stor James-artikel: United var eneste mulighed

Daniel James ville ikke høre tale om andre klubber, da først United var en mulighed.

Der var omkring femten klubber, der prøvede at hente Daniel James i sommer, men da først Manchester United bankede på, ville waliseren ikke høre noget fra andre.

Det fortæller spillerens agent David Mannaseh i et interview med The Athletic.

– Da jeg nævnte United-interessen for ham, sagde han bare: “Nævn ikke andre klubber. Det er der, jeg vil hen,” siger agenten.

I det store interview fortælles historien om Daniel James, der er gået fra at være en ‘underlig, lille, tyk dreng’ til en potentiel stjerne for Manchester United.

Egentlig var det planen, at den lynhurtige kantspiller først skulle gøre sig gældende på Uniteds førstehold fra årsskiftet, men imponerende præstationer har gjort James til uundgåelig for Solskjær allerede nu.

Stort familiemenneske

Forud for sit skifte til United mistede Daniel James meget pludseligt sin far, hvilket naturligvis var en kæmpe mavepuster for den unge mand, der stod med verden for sine fødder.

Tabet blev ikke mindre af, at James sætter enorm stor pris på sin familie, og ifølge en tidligere holdkammerat er i daglig kontakt med dem.

– Jeg delte værelser med ham, når vi var på ture, og han var hele tiden i kontakt med sin mor eller far. Kevan (Daniel James’ far, red.) satte altid sin søn før alt andet, siger Connor Roberts, der spillede med United-fløjen i Swansea.

Kevan James havde været med til møder med Ole Gunnar Solskjær forud for sommerskiftet, og det er noget, der betyder meget for Daniel James. “I det mindste vidste han, jeg skulle spille for Manchester United,” har han sagt til Connor Roberts.

På Oldtrafford.dk deler vi ikke artikler, der er låst bag en betalingsmur, men vi vil anbefale et abonnement til The Athletic, hvis man er til god og dybdegående sportsjournalistik. Blandt andet den lange artikel om Daniel James, som ovenstående er taget fra.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Athletic: United-interesse gav Forster kæmpekontrakt

Næste artikel

United er ikke interesseret i Zlatan, skriver Sky Sports

ANNONCE