Stolt Varela udtaget til landsholdet

Guillermo Varela jubler over, at han for første gang er blevet udtaget til Uruguays landshold.

Guillermo Varela er på rekordtid gået fra at være reservespiller i Manchester United til en fast del af førsteholdet. En præstation, der nu har kastet en plads på landsholdet af sig. 

Det er første gang, at Uruguays landstræner, Oscar Tabarez, har udtaget højrebacken, der er stolt over muligheden. 

– Det er en drøm, som alle spillere har – at spille for deres land og bære trøjen med stolthed. Om Gud vil det, tror jeg, at man gennem hårdt arbejde og gode indsatser får den mulighed, siger Varela til Inside United. 

United hentede Varela i Penarol tilbage i 2013, hvor han blev David Moyes første indkøb som United-manager. Efterfølgende kæmpede ham med hjemve, og i sidste sæson var han udlejet til Real Madrid, hvor han var fast mand på reserveholdet, Castilla. 

Den 23-årige forsvarsspiller var henvist til bænken i de første fire måneder af indeværende sæson, men skader tvang Louis van Gaal til at give Varela debut i december. Siden da har han optrådt 11 gange for United. 

– Det er godt for mig, hvis manageren fortsætter med at tro på mig og giver mig mere spilletid. Jo mere jeg spiller for Uniteds førstehold, des større er chancen for, at jeg bryder igennem i truppen på landsholdet, siger Varela. 

Uruguay spiller VM-kvalifikation mod Brasilien i morgen og Peru på tirsdag. 

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Depay savner støtte i United

Næste artikel

United-profiler hylder Cruyff

ANNONCE