Statue af Jimmy Murphy opføres foran Old Trafford

Jimmy Murphy bliver den næste United-legende i rækken, som bliver hædret med en statue foran Old Trafford.

Manchester United er blevet enige med forskellige fangrupper om at opføre en statue af Jimmy Murphy ved Old Trafford.

Murphy spillede en stor rolle i klubbens historie som træner og senere som assistent til Sir Matt Busby i perioden 1946-1971. Blandt andet var waliseren en stor del af tilblivelsen og udviklingen af the Busby Babes og klubbens genopbygning efter flyulykken i München i 1958.

Forslaget om en statue af Murphy kommer fra en gruppe af fanorganisationer med the Manchester Munich Memorial Foundation i spidsen.

Murphy kommer i fornemt selskab foran Old Trafford, hvor statuer af Sir Matt Busby, Sir Alex Ferguson og the “United Trinity” bestående af Bobby Charlton, george Best og Denis Law i forvejen er placeret. 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Karakterbogen: McTominay kampens spiller i EL-nederlag

Næste artikel

Blog: Modstander af udbryderliga - 'all in' på Harry Kane?

ANNONCE