Spillerkarakterer: United-spillerne skuffer fælt

Det kræver ikke den store præstation at blive kampens Manchester United-spiller i dag.

På OldTrafford.dk giver vi spillerne karakterer efter hver kamp. I dag er muligvis en af de sværere at bedømme, fordi nærmest ingen spillere dukkede på på Goodison. Ikke desto mindre skal forsøget gøres.

David de Gea – 2

Spanieren er uden chance på tre af målene. 2-0 målet nupper han på en god dag.

Victor Lindelöf – 2

Han springer ikke i øjnene på hverken den ene eller anden måde. Er placeret på en uvant højreback i starten af kampen.

Chris Smalling – 2
Manchester United får på intet tidspunkt kontrol på noget, og det er ikke kun Smallings skyld. Som en af de mere rutinerede skal han træde i karakterer, men det gør han sjældent og heller ikke i dag.

Phil Jones – 3  (kampens spiller)
Ærgerligt, at gå ud med en skade så tidligt. Får smidt sig ned i et par tacklinger, og viser trods alt en mentalitet som ingen af de andre. Derfor får han MotM i dag, men det er som sagt ingen præstation.

Diogo Dalot – 1
Der var ingenting, der lykkedes for portugiseren i dag. I starten af anden halvleg smider han to identiske afleveringer i fødderne på en Everton-spiller, og det var meget sigende for Dalots kamp.

Nemanja Matic – 1
Som med Smalling er Matic en af dem, der på grund af sin rutine, skal vise vejen, når tingene ikke fungerer. Det gør han ingenlunde i dag, og han ser meget ugidelig ud på Evertons andet mål.

Paul Pogba – 2
Laver en guddommelig aflevering til Rashford i første halvleg. Men det er også det. Har efterhånden rutinen, men han viser det ikke. Bundniveauet er alt, alt for lavt hos franskmanden.

Fred – 1
Gør ikke meget rigtigt. Udskiftet i pausen.

Romelu Lukaku – 2
United får ikke rigtigt gang i noget offensivt, og det lider angriberne selvfølgelig under. Lukaku kæmper, men boldene springer fra ham.

Marcus Rashford – 2
Kommer igennem en enkelt gang på Pogbas fremragende aflevering i dag. Ellers er det ikke meget, der lykkes.

Anthony Martial – 2
Hvis præstationer i andre kampe tæller med, så ville franskmanden få 1, fordi han slet ikke hæver niveauet fra de seneste kampe. Det gør de retfærdigvis ikke, og derfor karakteren to.

Scott McTominay – 3
Utaknmelig opgave for den unge skotte at komme ind i en kamp, der de facto er afgjort.

Andreas Pereira – UB.

 

Forrige artikel

Solskjær undskylder til fansene

Næste artikel

Matic påtager sig skylden for nederlaget

ANNONCE