Spillerkarakterer: Solidt over hele linjen

Manchester United leverede en solid præstation, hvor alle mand leverede gode præstationer, og vandt med hele 5-0 over LASK uden for alvor at sprudle.

På OldTrafford.dk giver vi spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt

2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre

3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner

4 – Den middelmådige indsats – Dog mere negativ end positiv

5 – Den middelmådige indsats

6 – Den middelmådige indsats – Dog mere positiv end negativ

7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt

8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner

9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.

10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

Sergio Romero – 5

Den argentinske keeper havde meget lidt at lave.

Brandon Williams – 6

Williams spillede for en gangs skyld i højresiden af forsvaret og blev meget sjældent truet defensivt. Kom fint med frem i offensiven, men uden at være særligt iøjnefaldende. 

Eric Bailly – 6

Ivorianeren var resolut i sine dueller og stod i vejen for en del LASK-angreb. Blev dog ikke for alvor testet af et tamt LASK-angreb.

Harry Maguire – 5

Ligesom Bailly var Maguire solid. Det eneste minus ved englænderens præstation var to frie hovedstødsforsøg efter hjørnespark, der burde have givet mindst ét mål. 

Luke Shaw – 6

Ligesom resten af forsvaret havde Shaw ikke meget at lave, men kom fin med frem i offensiven.

Scott McTominay – 6

Solid præstation af McTominay, der sørgede for, at United havde styr på kampen. Sammen med sin makker på den centrale midtbanen styrede han slagets gang.

Fred – 7 (Kampens spiller)

Stærk præstation af Fred, der dikterede spillet og var meget på bolden. Var både god defensiv og offensivt og leverede en fornem assist til Uniteds tredje mål i kampen.

Daniel James – 6 (Udskiftet efter 71 minutter)

Som altid arbejdede James hårdt, men havde ikke meget held med sine offensive aktioner. Fik dog endelig scoret, hvilket forhåbentlig gør underværker for den unge walisers selvtillid.

Bruno Fernandes – 7 (Udskiftet efter 78 minutter)

Endnu engang var vores nye portugiser meget dikterende for United spil. Så meget offensivt går igennem ham, og igen i dag skabte han flere gode muligheder. Lagde også op til Ighalos åbningsmål.

Juan Mata – 7

Mata leverede ligesom resten af offensiven en mere end godkendt præstation. Spanieren var involveret i meget, før han selv på tavlen og gjorde det til 3-0.

Odion Ighalo – 7 (Udskiftet efter 85 minutter)

Ighalo var ikke så involveret i kampen, men var tilstede, da det gjaldt. Han scorede et fantastisk mål, der bragte United foran med 1-0, og var tæt på at gøre det til 3-0 med et forsøg på stolpen.

Indskiftere

Tahith Chong – 6

Havde indledningsvis svært ved at finde kampens rytme og mistede bolden en del, men lagde en flot aflevering til Greenwood ved 4-0-målet.

Andreas Pereira – Udenfor bedømmelse

Pereira fik scoret et mål takket være et keeperdrop, men kom ind på et tidspunkt, hvor kampen var død og havde ellers ikke stor indflydelse.

Mason Greenwood – Udenfor bedømmelse

Fik kun et par minutter på banen, men fik alligevel scoret, da han sparkede bolden i nettet fra en spids vinkel til 4-0.

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

United på kvartfinalekurs efter storsejr i Østrig

Næste artikel

Solskjær: Forvent Pogba til næste sæson

ANNONCE