Spillerkarakterer: Solid holdindsats

Læsetid
2 minutes
Læst indtil videre

Spillerkarakterer: Solid holdindsats

20 oktober, 2019 - 21:39
På trods af et pointtab i slutfasen af søndagens 1-1-kamp mod Liverpool, gjorde flere spillere sig positivt bemærket.

Harry Maguire ©Getty

På OldTrafford.dk giver vi i denne sæson spillerkarakterer efter følgende princip:

1 - Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt

2 - Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre

3 - Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner

4 - Den middelmådige indsats - Dog mere negativ end positiv

5 - Den middelmådige indsats

6 - Den middelmådige indsats - Dog mere positiv end negativ

7 - Den flotte indsats, der er mere end godkendt

8 - Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner 

9 - Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.

10 - Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

 

David De Gea - 5

Har ikke meget at se til i løbet af kampen, og Lallanas udligning kan han ikke klandres for. Står generelt set en fin kamp. 

Victor Lindelöf - 6

Leverer en godkendt indsats sammen med sine to kollegaer i midterforsvaret. Virker dog usikker i situationen med Mané, hvor han bliver viftet væk. VAR redder ham dog i den situation. Ved gæsternes udligning virker han en anelse passiv, da Robertsons indlæg får lov at stryge igennem United-feltet.   

Harry Maguire - 8 (Kampens spiller)

Solid indsats af den engelske landsholdsstopper, der også virker sikker på bolden igennem hele kampen. Der er ikke meget at sætte en finger på. 

Marcos Rojo - 6

Starter inde på bekostning af Axel Tuanzebe, der blev skadet under opvarmningen. Spiller generelt en fin kamp, både med og uden bold. Ligesom sin svenske holdkammerat ser han dog lidt passivt til, mens Robertsons indlæg stryger gennem United-forsvaret.  

Aaron Wan-Bissaka - 7

Endnu en solid og disciplineret defensiv indsats af den unge englænder. Fremadstormende på højreflanken i første halvleg, dog lidt tilbageholdende i anden halvleg. 

Scott McTominay - 7

Som altid leverer skotten en solid arbejdsindsats uden lige. Udfylder rollen som spilfordeler rigtig fint. 

Fred - 6

Knap så god på bolden, men leverer en flot arbejdsindsats, som er med til at holde Liverpools Georginio Wiljnaldum ude af kampen.

Ashley Young - 6

Stærk arbejdsindsats af den 34-årige United-kaptajn, hvis uopmærksomhed dog koster ved Adam Lallanas udligning.

Andreas Pereira (ud 90+4') - 6

Det aggresive presspil klæder den 23-årige brasilianer, der er overalt på banen. Man kunne dog godt savne et slutprodukt fra midtbanemanden.

Marcus Rashford (ud 84') - 7

Godt kæmpende og bevægelig over hele banen. Han virker dog frustreret i nogle situationer, som han forkludrer. Målet hiver ham dog op på et flot 7-tal.

Daniel James - 7

Hårdtarbejdende og eksplosiv som altid. Han gjorde livet svært for Liverpools Andy Robertson i flere omgange, hvilket er en præstation i sig selv. Han er også manden bag assisten til Rashfords 1-0-mål. 

Indskiftere:

Anthony Martial (ind 84' ) - UB

Brandon Williams (ind 90+4') - UB

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.