Spillerkarakterer: Sløjt niveau i alle rækker

Vanen tro giver OldTrafford.dk karakterer til United-spillerne efter hver kamp. Læs karaktererne fra kampen mod Wolves herunder.

David de Gea: 3

Havde dårligt en redning, og kan i høj grad beskyldes for 2-1-målet. Derudover er han direkte usikker – både med og uden bold. Ikke den De Gea, vi ellers kender.

Ashley Young: 3

Ashley Young leverede en af sine værste præstationer i United-trøjen. Var dårlig med bolden, delvis skyldig ved 1-1-målet og får sin præstation kulmineret ved et fortjent rødt kort. Wan-Bissakas værdi er lige steget med 10%.

Victor Lindelöf: 5

Han fik ikke megen hjælp af sine forsvarskolleger, men var heller ikke god i dag. Kunne nemt have skyldt et mål i overtiden, da Cavaliero løb forbi ham uden han gjorde det store væsen af sig.

Chris Smalling: 3

Scorede et selvmål, og kunne have scoret et mere og kostet endnu et mål. Var en regulær katastrofe i midterforsvaret i dag.

Luke Shaw: 6

Var god offensivt og lukker fint af defensivt. Havde høj arbejdsiver, som vi kender ham, og er en af de få, der kunne være sin præstation bekendt.

Fred: 4

Var banens bedste i de første 25 minutter, men lavede en utilgivelig fejl ved 1-1-målet og lignede en lille skoledreng efter det. Blev fortjent pillet ud med Phil Jones.

Scott McTominay: 7 (MOTM)

Scorede et flot, flot mål og leverede en fin indsats på pladsen som 8’er. Leverer derudover en gigantisk løbeindsats, og bør starte i weekenden igen.

Paul Pogba: 4

Måske løb han rundt med Real Madrid-drømme i hovedet, men faktum var, at Pogba aldrig virkede motiveret. Var for langsom med bolden og smed den væk for meget.

Diogo Dalot: 6

Leverede en flot offensiv præstation, hvor han viste flere prøver på sine fremragende udfordringsevner. Ligner favoritten til at starte på højreback i weekenden.

Jesse Lingard: 3

Leverede dårligt en aktion, der minder om noget positivt. Brænder en direktør og smed bolden væk for sjov. Han er bestemt en af dem, der skal hjem og kigge sig selv i spejlet efter kampen.

Romelu Lukaku: 4

Det er ikke første gang, at Romelu Lukakus brændte chancer har kostet Manchester United. Derudover skabte han intet udover et indlæg mod Lingard i første halvleg. Rashford var savnet.

Phil Jones ’65: 4

Skulle skiftes ind for at levere stabilitet, men det skete aldrig. Var også skyldig i 2-1-målet, hvor han aldrig fik kommunikeret med Smalling og De Gea.

Anthony Martial ’73: 5

Blev skiftet ind for at bidrage med den fart, Rashford ville have bragt. Han havde et enkelt dybdeløb, der lignede noget farligt, men ellers var han usynlig.

Andreas Pereira ’84: UB

Forrige artikel

Nyt skuffende 2-1-nederlag på Molineux

Næste artikel

Solskjær roser holdet trods nederlag

ANNONCE