Spillerkarakterer: Romelu Lukaku tilbage som kynisk afslutter

OldTrafford.dk bedømmer efter hver kamp spillerne på en skala fra 1 til 10.

De Gea: 6

Havde et par rutine stop i løbet af kampen, men måtte ikke for alvor ud i lang længde. Kunne intet stille op ved PSGs enlige mål.

Ashley Young: 5

Startede svagt i første halvleg, hvilket kan forklares, hvorfor Diogo Dalot blev skiftet ind, hvorefter han blev rykket tilbage. Kom bedre med i anden halvleg.

Chris Smalling: 8

Havde to vigtige indgreb, som stjal chancen fra PSG. Flot kamp af den ofte udskældte englænder.

Victor Lindelöf: 8

Mr. Iceman havde også en flot kamp i forsvaret, hvor han et par omgange kom i vejen for den lynhurtige Kylian Mbappe.

Eric Bailly: 2

Puha for en kamp. Startede som højre-back, hvilket han næppe kommer til at gøre igen. Stod og sov ved PSGs scoring, og satte næsten ikke et ben rigtigt. Blev enten revet ud grundet det, eller også var en skade i vejen. Skiftet ud efter en halv time. 

Luke Shaw: 6

Havde en fornuftig kamp, dog uden at kunne sætte et offensivt præg.

Scott McTominay: 5

Spillede en fin kamp mod hans direkte modstander Marco Verratti, som han dæmmede ok op for.

Fred: 7

Fik grundet skader chancen for at vise sit værd for klubben, og leverede en flot præstation. Han var aggressiv, og indgik fint i det pasningsspil United havde.

Andreas Pereira: 6

Midtbanespilleren var placeret på en lidt uvant plads, hvilket lod til at hæmme ham. Han kunne derfra ikke bidrage med det store offensivt. Leverede dog en fin arbejdsindsats. 

Marcus Rashford: 8

Var teknisk set med i begge mål. Ved det første pressede han forsvarsspilleren, som lavede en fejlaflevering. Han stod også bag skudet, som Gianluigi Buffon kiksede. Generelt havde han dog svære arbejdsbetingelser. Skal have stor ros for at holde hovedet koldt ved straffesparket i det 90. minut.

Romelu Lukaku: 9

Han var der, da United skulle bruge ham – så enkelt kan det siges. To kasser af belgieren.

Udskiftninger:

Diogo Dalot: 6

Kom ind i stedet for Bailly omkring det 30. minut. Startede offensivt flot, hvor han kort tid efter var ved at ligge på til et mål. Spørgsmålet er, om han ikke burde have startet inde?

Tahith Chong: UB

Mason Greenwood: UB

 

Forrige artikel

Sensation: United videre i CHL

Næste artikel

Ole: Real-Ajax var vores "team talk"

ANNONCE