Spillerkarakterer: Pogba fortsætter storform

Manchester United cruisede sig til en 3-0-sejr, hvor specielt Paul Pogba viste højt niveau. Læs OldTrafford.dk’s spillerkarakterer her.

David de Gea – 6

Kommer aldrig for alvor på prøve, men er sikker, når der er brug for ham.

Diogo Dalot – 5

Ikke en forfærdelig præstation, men viste heller ikke klassen på højrebacken.

Chris Smalling – 7

Glimrende kamp af Smalling, der spiller for første gang siden starten af december. Viser stor autoritet i forsvaret og var sikker på bolden.

Phil Jones – 6

Jones fejrer sin kontraktforlængelse med en stille dag på kontoret, hvor ham og Smalling havde fint styr på Mitrovic og de andre Fulham-drenge.

Luke Shaw – 6

Også en stille dag på kontoret her, som sjældent gav muligheder væk og gav fin støtte til Martial.

Nemanja Matic – 7

Gør sit arbejde meget fint, leverer endnu en fin præstation som 6’er.

Ander Herrera – 7

Bindeledet som boks til boks-spiller fungerer igen i dag for Ander Herrera, som skabte problemer for Jean Michael Seri på Fulham-midtbanen.

Paul Pogba – 9 (Kampens spiller)

To mål og en glimrende præstation. Pogba spiller ikke engang den bedste kamp, han har spillet under Solskjær, men alligevel viser han, at han bare er så meget bedre end alle andre. Han er lige nu Premier Leagues bedste fodboldspiller.

Juan Mata – 5

Vinder straffesparket, som Pogba scorede på. Ellers leverer Mata få gode aktioner og er usynlig kampen igennem.

Anthony Martial – 8

Var farlig, når han var på bolden, og skabte langt flere chancer end sine andre kolleger i fronttrioen. Scorer et mål og leverer en assist. Martial er klar til PSG.

Romelu Lukaku – 5

Kudos til den store belgier for arbejdsindsatsen, men det fungerede igen ikke for ham. Rashford er bare bedre.

’70 Alexis – 5

Leverer stort engagement, men mangler slutprodukt.

’74 Scott McTominay – 5

Fylder godt på midtbanen, men skulle have scoret på Alexis’ indlæg i slutfasen.

’85 Eric Bailly – UB

Forrige artikel

Pogba: Holdet er det vigtigste

Næste artikel

Video-highlights: Mål af Pogba og Martial sikrede en fortjent sejr mod Fulham

ANNONCE