Spillerkarakterer: Greenwood lyser op som bedste på et godt hold

Der er mange flotte karakterer i denne karaktergivning, hvor 20 spillere er blevet bedømt. Greenwood tager titlen som kampens spiller foran Wan-Bissaka og Pogba, som også har fået høje bedømmelser.

De Gea (ud 63) – 6

Ikke det store at lave, men går fejl af en bold, hvor Inter er tæt på at score i første halvleg. Andet så man ikke rigtigt til ham i kampen.

Wan-Bissaka (ud 63) – 9

Fremragende indsats af Uniteds nyindkøb. Flere gode aktioner offensivt og umulig at komme forbi i defensiven. Redder tilmed bolden på stregen. En bejler til kampens spiller. Han bliver rigtigt spændende at følge i den nye sæson.

Tuanzebe (ud 63) – 7

Ikke meget man så til midterforsvaret i denne kamp, men så meget træfsikker ud, når der var brug for ham. God fysik. Havde en enkelt dårlig tackling i starten af kampen, men ellers var der intet at komme efter.

Lindelöf (ud 56) – 7

En god indsats af Lindelöf, som blandt andet havde en god aktion i første halvleg, hvor han driver bolden frem og spiller Daniel James helt fri. Måtte udgå med en skade efter 56 minutter.

Shaw (ud 63) – 8

Så rigtig godt ud, særligt i kampens indledende fase, hvor han gik meget med frem og da også noterede sig for Uniteds første skud mod mål. Var tilsvarende solid defensivt. En god præstation af Shaw.

Matic (ud 63) – 7

Begynder så småt at se mere bevægelig og hurtigtreagerende ud. Fordelte spillet fint i dag og var god til at lukke af for Inters kontrastød.

Pogba (ud 63) – 9

Hvis han er utilfreds i United, var det i hvert fald ikke til at se i dag. Rigtig veloplagt og mange gode aktioner. Havde en fremragende stikning i slutningen af første halvleg, som var millimeter fra at spille Rashford helt fri og tegnede sig for kampens helt store detalje, da han satte 3 mand af med en driblesekvens, der var lige til en reklamefilm.

Lingard (ud 63) – 7

En fin præstation af Lingard, som forsøgte meget og var med i meget af det opbyggende spil. Indgik i fint samspil med Martial og Rashford. Uheldig med at få et skud reddet på stregen.

Martial (ud 63) – 8

Gode takter fra Martial i dag med flere fine udfordringer. Så ud til at indgå i godt samspil med sine medspillere og var væsentlig bedre, end han var under sidste sæsons pre-season

Rashford (ud 63) – 6

Godt initiativ og meget involveret, men ikke lige heldig med alle sine aktioner. Mangler lidt kynisme og koldblodighed i sine afslutninger

James (ud 63) – 6

2 store afbrændere i første halvleg og derudover en anelse usynlig. Virker dog meget opsat på at deltage i spillet, men ledte lidt efter sit spil i dag.

 

Indskiftere:

Romero (ind 63) – UB

Det er svært at bedømme en spiller, som næsten ikke var i skærmbilledet. Havde et par afleveringer til midterforsvarerne, men ellers var det ikke meget man så til Uniteds 2. keeper.

 

Young (ind 63) – 8

Overtog anførerbindet, da han kom ind, og man kommer formentlig også til at se en del til Young i den kommende sæson. Professionel, solid indsats defensivt, krydret med et par rigtig gode offensive afleveringer. God præstation af Young.

Jones (ind 56) – 6

Jeg har svært ved at vurdere både Jones og Bailly, da det ikke var mange gange, de for alvor blev udfordret, men de kom aldrig i problemer, nogen af dem.

Bailly (ind 63) – 6

Jeg har svært ved at vurdere både Jones og Bailly, da det ikke var mange gange, de for alvor blev udfordret, men de kom aldrig i problemer, nogen af dem.

Dalot (ind 63) – 7

Fin indsats af Dalot, som det jo ikke skal komme til last, at ham han afløste havde gang i en fremragende kamp. Dalot gjorde det ganske udmærket defensivt og indgik fint i det offensive spil også.

Fred (ind 63) – 8

Fred så rigtig godt ud i dag med flere lækre detaljer og masser af boldberøringer. Bedste takter fra ham i et stykke tid, efter min mening.

McTominay (ind 63) – 7

Fin præstation af McTominay, som gik ind og afløste Matic uden nogen problemer. Leverede meget løbearbejde og havde fuld kontrol over midtbanen.

Pereira (ind 63) – 7

Havde et rigtig fint indhop, hvor han indgik fint som en del af holdets samlede dominans

Mata (ind 63) – 7

Fremragende nedtagning i anden halvleg, hvor han viste hvilken teknik, han besidder. Derudover var han med i mange angreb. Tæt på at levere en assist.

Chong (ind 63) (ud 93) – 8

Så virkelig spændende ud med flere udfordrende driblinger og et fremragende indlæg til Greenwood. Blev nedlagt i feltet og formentlig snydt for et straffespark. Måtte desværre udgå i overtiden med en mindre skade.

Greenwood (ind 63)  – 9 Kampens spiller

Når du afgør fodboldkampe, så får du automatisk bare en høj karakter, når du så kombinerer det med et forsøg på overliggeren, en perfekt udført Michael Laudrup-finte, en række andre gode aktioner og vel at mærke gør alt dette på bare en halv time, så har du gjort dig fortjent til titlen som kampens spiller, selvom der også var andre gode.

Gomes (ind 93) – UB

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Bliv en del af OldTrafford.dk – Vi søger lige nu flere hænder på sitet

Klik her og læser om at blive en del af det frivillige crew bag hjemmesiden.

Forrige artikel

Greenwood sikrer United sejren mod Inter

Næste artikel

OT.dk talentspejder: Harry Maguire

ANNONCE