Spillerkarakterer: Flotte præstationer af forsvaret mod Leicester

Forsvaret spillede generelt en flot kamp i 1-0 sejren mod Leicester City.

På OldTrafford.dk giver vi i denne sæson spillerkarakterer efter følgende princip:

1 – Den rædderlige indsats, der ikke bød på noget nævneværdigt

2 – Den dårlige indsats, der næsten ikke kunne have gået værre

3 – Den ringe indsats, der bød på flere negative aktioner

4 – Den middelmådige indsats – Dog mere negativ end positiv

5 – Den middelmådige indsats

6 – Den middelmådige indsats – Dog mere positiv end negativ

7 – Den flotte indsats, der er mere end godkendt

8 – Den stærke indsats med flere rigtig gode aktioner 

9 – Den sublime indsats, der er tæt på at være perfekt. Som da Cristiano Ronaldo i sin debut i 2003 drev gæk med Bolton-forsvaret uden dog helt at have slutproduktet med.

10 – Den sensationelle og ikoniske indsats, der ikke kan sættes en finger på. Tænk Roy Keane mod Juventus i Torino i foråret 1999.

Spillerkaraktererne for kampen mod Leicester kan ses nedenfor.

David de Gea: 7

Spanieren havde nogle flotte refleksredninger i kampen. Forhåbentligt kan hans gode indsats være startskuddet mod hans tidligere niveau.

Aaron Wan-Bissaka: 7

Den unge højreback fortsætter sin flotte form. Er på ny utrolig svær at komme forbi for modstanderen.

Victor Lindelöf: 8 (Kampens spiller)

Svenskeren og Maguire var tæt på at koste et mål i starten af kampen. Herefter fik Lindelöf spillet sig stærkt tilbage i kampen, hvor han viste kvalitet i 1-mod-1 situationer.

Harry Maguire: 8

Ligesom Lindelöf fik Maguire spillet sig varm i kampen, og spillede en flot kamp i sæsonens andet clean sheet.

Ashley Young: 7

Spillede en flot første halvleg, hvor han indgik i fint samarbejde med Daniel James. Den ofte udskældte venstreback virkede fattet og havde samtidig flere gode afleveringer frem ad banen.

Scott McTominay: 7

Viste god agressivitet og opmærksomhed i kampen. 

Nemanja Matic: 6

Manglede til tider lidt timing, hvilket kan skyldes manglende kampform. Ellers havde serberen en stille og rolig kamp. Skiftet ud efter 67 minutter.

Andreas Pereira: 7

Havde et yderst veludført frispark i starten af kampen, som Kasper Schemeichel lige med nød og næppe reddede. Var meget involveret i Unitd-spillet, og lavede også flere flotte detaljer. God energi og aggressivitet fra brasilianeren!

Juan Mata: 5

Det var tydeligt, at Mata har manglet spilletid. Hans timing og præcision i afleveringer var ikke god. Blev også skiftet ud efter 70 minutter.

Daniel James: 7

Waliseren fortsætter sin march mod United-fans hjerter. Selvom han ikke lykkes med det hele, fortsat han utrætteligt med at udfordrer Leicester forsvaret.

Marcus Rashford: 7

Debatten om hvorvidt Rashford er bedst på toppen, bliver næppe forstummet efter hans præstation i kampen. Englænderen faldt dog langt fra igennem men med tanke på hans kvaliteter, kom han bare ikke i situationer, hvor de kom til udtryk. Angriberen får dog en fin karakter på trods, hvilket skyldes hans straffesparksmål. Han havde yderligere et frispark, der kun blev afværget af overliggeren.

Indskiftere:

Fred: 6

Fik en halv time på banen, hvor han efterlod sig et energisk indtryk.

Tahith Chong: 6

Fik viste et par lækre detaljer i den halve time på banen. 

Axel Tuanzebe: UB

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Straffesparksscoring cementerede sejren mod Leicester

Næste artikel

Solskjær: Vi forsvarede os godt

ANNONCE