Spillerkarakter: Flere spillere dumpede mod West Ham

OldTrafford.dk bedømmer efter hver kamp spillerne på en skala fra 1 til 10.

David de Gea: 4

Målmanden havde ingen reelle chancer for at gøre noget ved West Hams mål. Udover det havde han faktisk ikke det store at lave.

Ashley Young: 6 (Kampens spiller)

Young var i dagens kamp anfører for holdet, og han forsøgte at vise vejen. Flere gode offensive aktioner med giftige indlæg. Han stod også for oplægget til Rashford.

Chris Smalling: 4

Usikker i flere situationer, hvor han blandt andet stod for flere fejlafleveringer. Havde dog et par aktioner i dueller.

Victor Lindelöf: 3

Viste fin placeringsevne ved et par aktioner i første halvleg. Fik uheldigvis rettet bolden i mål. Skiftet ud efter 55 minutter.

Luke Shaw: 4

Virkede en smule langsom i forbindelse med 1-0-målet. Kom bedre med i anden halvleg.

Marouane Fellaini: 4

Det har ikke hersket nogen tvivl om belgierens evne til at vinde en hovedstødsduel, hvilket han også fik bevist i dag. Hans afleveringsevner er dog af anden kaliber, hvilket han desværre også fik vist.

Nemanja Matic: 4

Midtbanespilleren er ved at komme i fysisk i bedre form. Spillemæssigt er der stadig noget vej. Så skidt ud ved West Hams andet mål.

Scott McTominay: 3

Den bare 21 år Scott McTominay havde i kampen en defensiv rolle, hvilket han ikke slap specielt heldigt fra. Virkede meget uerfaren i flere situationer.

Paul Pogba: 3

Fuldstændig anonym første halvleg. Dribler på forkerte tidspunkter, og havde flere bold-tab. Virkede utrolig frustreret. Fik hverken overbevist fans eller Mourinho om hans berettigelse som vice-anfører. Skiftet ud efter 70 minutter.

Romelu Lukaku: 3

Den store belgier har fortsat ikke held foran mål. Brændte chance kort før pausen, hvor West Ham kort efter scorede i den anden ende.

Anthony Martial: 4

Endnu en gang er der få ting som lykkes. Men franskmanden får plusser for ikke at lade sig kyse, og blive ved med at forsøge.

Marcus Rashford: 4

Englænderen kom ind som en offensiv satsning, hvilket førte en super flot scoring med sig. Havde dog svære arbejdsbetingelser.

Juan Mata: UB

Fred: UB

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Mourinho: Pogba kæmpede hårdt

Næste artikel

Video: Se højdepunkter fra kampen mod West Ham

ANNONCE