Souness: Uniteds midtbane var for passiv

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Souness: Uniteds midtbane var for passiv

11 marts, 2019 - 14:09
Graeme Souness var ikke imponeret over Manchester Uniteds midtbanespillere i tabet til Arsenal. De var for passive, mener den skotske ekspert.

Paul Pogba på Emirates ©Getty

Manchester United lidt af et reality-tjek, da de ovenpå midtugens eufori mod Paris Saint-Germain indkasserede deres føreste ligatab søndag mod Arsenal.

Sky Sports-ekspert og tidligere Liverpool-spiller Graeme Souness føler, at Ole Gunner Solskjærs mænd blev domineret fra første fløjt, og det gjaldt især på midten af banen.

- Arsenal startede godt og tog initiativet. United havde det svært det meste af kampen. Det var ikke det United, vi har set i de seneste uger, og den største grund til det var, at midtbanen var ude af trit, siger Souness og fortsætter:

- Fred, Matic og Pogba kunne ikke komme i nærheden af dem. Jeg har været kritisk overfor Xhaka, men i dag var han fremragende. Han spillede som en topprofessionel fodboldspiller.

Kom ikke ordentligt ud af starthullerne

Souness føler især kontrasten var stor sammenlignet med onsdagens præstation i Champions League, hvor presspillet fungerede glimrende. Men søndag kom man ikke ordentligt ud af starthullerne.

- United gik i ansigtet på PSG, de var så aggressive onsdag. Enhver manager siger: "Vi skal starte ordentligt", for når først du overlader initiativet, er det svært at få tilbage. United startede ikke godt. De manglede energien, synes jeg.

- United var passive. Der var ingen aggressivitet i forhold til at lukke dem ned - ingenting. Du kan snakke nok så meget om systemer, men det er sekundært - hvis du lukker dem ned, hvis du er først på bolden, så er det ligemeget, hvilket system, du spiller. Få dit energiniveau i orden, gå i modstandernes ansigter.

Jamie Carragher giver Souness ret i, at Uniteds midtbane kunne have gjort mere. Men han synes også, at 4-4-2-opstillingen passede dårligt til United, og det bidrog til den dårlige start.

- Jeg synes, der var et problem med, hvordan de var sat op i første omgang. De spillede med to angribere, der ikke er typerne, som kommer tilbage og hjælper på midtbanen. Men om midtbanen kunne have gjort mere, som Graeme siger? Ja.

United skal prøve at få energiniveauet tilbage, når de lørdag møder Wolverhampton på Molineux. Derefter er der landskampspause.

Efter gårsdagens nederlag ligger holdet på en øjeblikkelig femteplads, to point bag Arsenal og tre bag deres rivaler fra Tottenham, som senest tabte til Southampton.

Bliv klædt ordentligt på til 2018/19