Souness: Ferguson påvirkede dommerne

Det var især forud for store kampe, at Sir Alex forsøgte at komme under huden på dommerne, husker Graeme Souness.

Den tidligere Liverpool-spiller og træner Graeme Souness er ikke i tvivl om, at Sir Alex Ferguson forsøgte at lægge et pres på dommerne med kommentarer forud for kampe om modstandernes spillestil eller enkelte spillere.

Det siger han på SkySports.

– Jeg kan huske, at han forud for store kampe altid sagde “dommeren skal være stærk i dag”. Han forsøgte altid at plante et frø i dommerens hoved, og det virkede, siger Souness.

Martin Keown, som i mange år var forsvarsgeneral i Arsenal, har tidligere udtalt, at han var opmærksom på at komme imellem Sir Alex og dommerne forud for kampene, for han vidste godt, hvad United-manageren prøvede på.

Gary Neville husker også tilbage på, hvordan hans mangeårige chef, særligt forud for kampe mod Arsenal, som i mange år var holdets største rival, var opmærksom på at få sine spillere til at nå det rette spændingsniveau.

– Han kunne sige “jeg vil ikke have, at Vieira(tidligere Arsenal-anfører, red.) dømmer kampen i dag”, men han forsøgte aldrig at få os spillere til at skræmme dommeren, siger han på SkySports.

Der er to to interviews med henholdsvis Rafa Benitez og Kevin Keegan, der måske bedst illustrerer, hvordan Sir Alex Fergusons mindgames virkede.

Rafa Benitez gik som Liverpool-manager amok i et ‘fact-rant’, som selv Steven Gerrard fandt tåkrummende, og i midten af halvfemserne var det Kevin Keegan som Newcastle-manager, der nærmest råbte “i will love it, if we beat them” i et legendarisk interview.

 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Agent Berbatov påstår, han fik Martial til klubben

Næste artikel

United leverer 60.000 madpakker til NHS-ansatte

ANNONCE