Solskjær: West Ham spillede bedre end os

Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær indrømmede, at hans mandskab var heldige med at få de tre point med fra kampen mod West Ham lørdag og forlanger en forbedret præstation mod FC Barcelona.

Manchester United måtte kæmpe hårdt for de tre point lørdag aften, da West Ham lige nøjagtigt blev besejret med 2-1. Ole Gunnar Solskjær var en lettet mand efter kampen og erkendte, at West Ham havde fortjent mere fra kampen.

– De spillede bedre end os. Det er fair at sige, og jeg tror ikke, at nogen vil være uenig. Vi slap afsted med det, men nogle gange har vi tabt, når vi burde have vundet, så det udligner sig selv over en sæson, siger Ole Gunnar Solskjær til BBC.

– At spille onsdag og så at skulle spille tirsdag var en stor faktor. Det handler om at blande kortene rigtigt, men jeg og vi slap med skrækken i dag.

Manageren roser desuden De Gea, der leverede en fremragende redning få minutter før Uniteds sejrsmål.

– Man har lov til at have en god målmand, men han er en fantastisk mål. Hvis de scorede der, kunne de have vundet kampen, siger Solskjær.

– Derefter gamblede vi, satte de unge spillere ind og forsøgte at få mere energi ind, fordi de var det bedre hold på det tidspunkt. Vi fik de tre point, og om et par år vil ingen huske, hvordan vi spillede, hvis vi slutter i top fire.

– Vi fik givet et par stykker et hvil, vi kom igennem kampen, og vi kommer til at være klar til tirsdag. Med en præstation som denne, ved vi, at kommer til at få det hårdt i Barcelona, og vi bliver nødt til at gøre det bedre, fastslår manageren.

United skal vende 0-1 fra opgøret på Old Trafford i tirsdagens returkamp for at få en plads i semifinalen. 

 

Forrige artikel

Pellegrini: Hvis der havde været VAR med, havde vi vundet

Næste artikel

Oversigt: Disse spillere er rejst til Barcelona

ANNONCE