Solskjær vil ikke bedømme sig selv

På søndag står Ole Gunnar Solskjær overfor den manager, han afløste på posten som manager for Manchester United, men nordmanden vil ikke svare på, om klubben har oplevet fremskridt, siden han overtog for Jose Mourinho.

Når Ole Gunnar Solskjær på søndag leder sit mandskab ind til opgøret mod Tottenham er det til sin kamp nummer 95 som Manchester United-manager.

Samtidig bliver dysten mod den mand, som han afløste i managersæddet på Old Trafford for knap to år siden, men nordmanden er ikke meget for at gøre status på den mellemliggende tidsperiode. 

– Jeg er ikke den rette at spørge. Jeg har min holdning til, hvad der skal gøres, og til det har jeg fået fuld opbakning fra klubben, så mine planer og visioner kan føres ud i livet, siger Solskjær på fredagens pressemøde. 

. Vi har givet flere, unge spillere chancen og vi har sagt farvel til mange, gode spillere. Men andre må bedømme, om jeg har gjort fremskridt. Jeg nyder blot at arbejde i det miljø, der er i og omkring klubben. 

Jose Mourinho nåede i sin tid som United-manager at være i spidsen for holdet i 144 kampe, hvor af de 84, svarende til 58.33%, blev vundet. Inden søndagens møde har Ole Gunnar vundet 52 af sine foreudgående 94 kampe som manager, hvilket giver et lidt dårligere gennemsnit på 55.32%. Den mest vindende United-manager er ikke overraskende Sir Alex Ferguson, som ramte næsten 60% sejrsrate. 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Harry klar til at møde Spurs

Næste artikel

United gafler målfarligt City-talent

ANNONCE