Solskjær: Vi skulle have vundet midt i anden halvleg

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Solskjær: Vi skulle have vundet midt i anden halvleg

03 december, 2020 - 00:48
Ole Gunnar Solskjær var tilfreds med spillet til trods for, at United onsdag aften måtte se sig slået af PSG.

Ole Gunnar Solskjær ©Getty

Det blev ikke til den aften, som de fleste Manchester United-fans havde håbet på. De røde djævle formåede ikke at overkomme de franske gæster, og måtte derfor se sig slået 3-1. Solskjær kunne alligevel tage noget positivt med fra nederlaget, og kalder det for en fantastisk aften for seerne.

- Store chancer for begge hold. Store talenter på begge hold. VAR, offside, rødt kort. Fantastisk aften for seerne, skuffende aften for os. Vi viste dog god fodbold, siger nordmanden til TV3 Sport og fortsætter.

- Vi er skuffede over de første 20-25 minutter. Vi virkede lidt langsomme, og benene var ikke rigtig kommet i gang. Efter de scorede tog det stadig 10-15 minutter før, at vi fik spillet i gang, men så spillede vi godt. Vi skulle have vundet kampen midt i anden halvleg.

Fred blev en af hovedrollerne i dagens opgør, da han var involveret i en episode med Paredes i første halvleg. En kontroversiel episode der gav brasilianeren et gult kort efter VAR. Det blev midt i anden halvleg til rødt efter en takling på Ander Herrera, og Solskjær var ikke tilfreds med kort nummer to.

- Det var ikke et frispark, men hvad kan man gøre. Han(Orsato, red.) kan ikke kigge på videoen, for han ser på det i momentet og synes, at det er et gult kort. Hvis du ser det igennem, så rammer Fred bolden, og så løber Ander(Herrera, red.) ind i ham. Måske var han heldig efter første halvleg, og jeg overvejede, at skifte ham ud. Jeg må nok tage ansvaret i bagklogskabens lys, men Fred spillede godt, og han fortjente ikke at blive smidt ud på den takling.

Ole Gunnar Solskjær er gentagende gange blevet kritiseret for sin mangel af udskiftninger, og man kan derfor spekulere, om han overhovedet har tiltro til sin bænk.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.