Solskjær: Vi kan gå hele vejen

Efter sensationen på Parc des Princes blev Ole Gunnar Solskjær spurgt ind til, om han tror på, at Manchester United kan vinde Champions League. Svaret er ja.

United er for første gang i fem år klar til kvarfinalerne i Champions League efter 3-1-sejren over PSG. Men eventyret slutter ikke der. I hvert fald ikke hvis man spørger holdets midlertidige manager Ole Gunnar Solskjær.

– Selvfølgelig tror vi på, at vi kan gå hele vejen, siger nordmanden ifølge manutd.com. 

– Men vi er også nødt til at vente på lodtrækningen og tage en kamp ad gangen. Vi har haft en masse skader og karantæner, men måske var det faktisk godt for os mod PSG. Vi spillede med et friskt hold med masser energi. 

LÆS OGSÅ: Ole: Real-Ajax var vores “team talk”

Ole Gunnar Solskjær har stået i spidsen for United i 17 kampe, siden han kom til som afløser for Jose Mourinho i midten af december. 14 kampe er blevet omsat til sejre, to er endt uafgjort og en enkelt er endt i nederlag. 

Forrige artikel

Miraklet i Paris fortalt i billeder

Næste artikel

Young: Det er en utrolig bedrift

ANNONCE