Solskjær: Vi fandt aldrig momentum

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Solskjær: Vi fandt aldrig momentum

14 februar, 2021 - 18:10
Ole Gunnar Solskjær, og resten af United-holdet, måtte nøjes med det ene point i dagens kamp mod West Bromwich Albion. Her er hvad han sagde til Sky Sports.

Ole Gunnar Solskjær ©Getty

Ole Gunnar Solskjær blev efter dagens uafgjorte resultat interviewet af Sky Sports. Her er, hvad han sagde. 

- Vi burde have vidst, at vi ville komme under et højt pres fra kampstart med lange indkast og indlæg. Og det lykkedes også for dem, siger Ole Gunnar Solskjær, der også kommenterede på, om der skulle have været dømt frispark på kampens første mål. 

- Som den gamle angriber jeg er, må jeg sige, at det er korrekt at dømme mål, men i en af de tidligere kampe, blev der dømt firspark på Harry [Maguire, red.] for en lignende aktion. Jeg siger ikke, at der er frispark, men jeg savner bare en fast linje. 

United skulle efterfølgende bruge tid og kræfter på et modsvar, oven på den lidt vanskelige start på kampen.

- Det mål vi scorer er et eksempel på, hvordan man skal lægge pres på. Vi kom frem til en del indlæg, dog uden modtager på de fleste. Det var en af de dage, vi bare ikke ramte. 

 - Vi skulle have spillet bedre, men vi blev chokerede over åbningen på kampen. Derfra skulle vi bruge alt for lang tid til at kæmpe os tilbage, og vi fandt aldrig helt momentum. 

Til slut bliver Solskjær spurgt ind til holdets chancer i titelræset, her påpeger han, at det ikke er slut endnu. 

- Det er en stor kudos til drengene at sige titelræs i samme sætning som Manchester United. Vi vil ikke lade City løbe med det - vi spiller snart imod dem. Vi kommer ikke til at give titlen væk i utide. 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.