Solskjær: Van de Beek kommer til at spille en stor rolle

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Solskjær: Van de Beek kommer til at spille en stor rolle

27 oktober, 2020 - 23:41
Der har været mange kritiske røster over Solskjærs konsekvente bænkplads til nyindkøbet Van de Beek. Uniteds cheftræner forsikrer selv, at den hollandske midtbanespiller kommer til at spille en stor rolle i sæsonens løb.

Det er blot blevet til 59 ud af 360 spilminutter for nyindkøbet Donny van de Beek i Premier League. Heller ikke i Champions League-kampen mod de franske mestre i PSG fik hollænderen de store chancer for at vise sig frem, hvilket har medfødt undren og kritik fra flere eksperter over Solskjærs manglende brug af Van de Beek.

På dagens pressemøde frem mod Leipzig-kampen forklarede Uniteds cheftræner disponeringen af den 23-årige midtbanespiller.

- Donny [Van de Beek] kommer til at spille en stor, stor rolle i år. Jeg ved, at emnet i øjeblikket, er Donny van de Beek, fortæller Solskjær og uddyber:

- Det bliver en lang sæson, og selvfølgelig er bredden på vores hold bedre, hvilket også ses med de spillerne, der startede ude i sidste kamp - Donny, Nemanja og Paul startede på bænken, de er alle erfarne internationale fodboldspillere. Det er ikke let, men vi har så mange kampe denne sæson, og de vil alle spille en stor og massiv rolle i forskellige dele af sæsonen.

- Jeg tror ikke, at nogen af dem vil være i stand til at spille dem alle [kampene]. Balancen når du sætter en startellever sammen er vigtig, de er nødt til at arbejde godt sammen som et hold, er det tre eller fire eller to? Der er alle mulige diskussioner, hvem der er i form, hvem har brug for en pause. Alle disse små ting.

Solskjær var ofte selv en del af Uniteds bænk i hans aktive karriere med konkollegaer som Sherringham, Yorke og Cole. En nødvendighed for succesrige hold, hvis du spørger nordmanden.

- Jeg har selv været en del af et succesfuldt United-hold, og vi havde to spillere til hver enkelt position, og jeg tror, at de mest succesrige hold, der har vundet trofæer, har konkurrence på pladserne.

-  Det er ikke let at lade spillerne sidde ude, det er meget vanskeligt. Men jeg føler ikke det pres. Presset er på at få resultater og vælge et hold, som vi tror vinder den næste kamp og endda planlægge de næste to, tre, fire kampe, fordi vi har brug for at vinde mere end én kamp

- Men det er en dejlig udfordring og et dejligt problem at have. Jeg vil hellere have den end at skulle spille spillere, der ikke er klar og ikke rigtig klar til Premier League, afslutter Solskjær.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.