Solskjær: Sværere at blive på toppen end at komme derop

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Solskjær: Sværere at blive på toppen end at komme derop

20 januar, 2021 - 14:18
Ole Gunnar Solskjær fortæller forud for opgøret mod Fulham, at det bliver sværere for Manchester United at blive på førstepladsen i Premier League, end det var at erobre den.

Ole Gunnar Solskjær ©Getty

United mistede tirsdag førstepladsen i Premier League, da Leicester slog Chelsea 2-0 på hjemmebane.

Derfor kræver det en sejr for "De Røde Djævle" i aften, hvis holdet skal formå at generobre førstepladsen i den bedste engelske fodboldrække.

En stor udfordring, hvis man skal tro Solskjær.

- Det er ikke svært at komme derop én gang (på førstepladsen, red.). Udfordringen er at blive der, og den ser I (journalisterne, red.) frem til. Vi skal fokusere på hver enkelt kamp og bygge videre på holdet, og så håber vi, at vi i sidste ende kan løfte trofæet, fortæller Solskjær til The Guardian.

Solskjær hæfter sig særligt ved, at toppen i Premier League er historisk tæt i denne sæson.

- Vi er halvvejs gennem sæsonen, og vi ligger deroppe. Der er virkelig trængsel i toppen, så vi ved, at et lille formdyk kan gøre, at vi kommer væk fra de øverste hold.

- Vi skal bevare stabiliteten, siger Solskjær.

United gæster i aften Fulham på Craven Cottage. Kampen bliver fløjtet i gang klokken 21:15.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.