Solskjær: Sen udligning gjorde ondt

Ole Gunnar Solskjær indrømmer, at det gjorde ondt, da Everton udlignede på kampens sidste angreb i lørdagens Premier League-dyst.

Manchester United så ud til at have sikret sig de tre point, da man førte 3-2 mod Everton, men dybt inde i tillægstiden lykkedes det alligevel The Toffees at sikre sig et remis på kampens sidste angreb. 

En udligning som det har taget spillerne og manageren lidt tid at komme sig over.

– Det er selvfølgelig en mavepuster, når man lukker mål ind på den måde så sent i kampen, siger Ole Gunnar Solskjær til klubbens hjemmeside. 

– Men så igen, så har vi også vundet kampe på den måde masser af gange, så det skal man ikke lade sig slå ud af. Du skal rejse dig så hurtigt som muligt, for vores præstation var rigtig god, når man ser bort fra de sidste par minutter og specielt de fire minutter, hvor de scorede to gange i anden halvleg. Udover de små perioder var det rigtig godt. 

Allerede i aften har Manchester United som bekendt mulighed for at komme tilbage på vindersporet, når West Ham venter i FA Cuppen. En optakt til det opgør kan du læse her. 

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Optakt: Moyes' drilske drenge skal slås ud af FA Cuppen

Næste artikel

Pogba må se til fra sidelinjen i nogle uger

ANNONCE