Solskjær: Sancho, Varane og Cavani træner i næste uge

Tre af Uniteds store profiler har endnu ikke været en del af pre-season her en uge før sæsonstart.

Uniteds to store nyindkøb træner endnu ikke med på grund af sommerens EM-slutrunde og siden lidt udfordringer med coronaprotokoller, men både Jadon Sancho og Raphaël Varane er klar til at træne med fra i næste uge.

Det fortæller Ole Gunnar Solskjær til manutd.com, hvor han også fortæller, at Edinson Cavani vil være klar.

– Der er forskellige omstændigheder, der gør, at de ikke har været med endnu, men det er en lang sæson, og de blev nødt til at få lidt fri, siger nordmanden.

Manchester United åbner den nye sæson mod Leeds United i næste weekend, og som optakt til det gælder det i morgen Everton i den sidste træningskamp. Her handler det endnu igen om fitness.

– Resultaterne er ligegyldige i preseason, selvom det altid er rart at vinde fodboldkampe. Præstationen, fitnessniveau og at visheden om hvem der er klar til den sidste uges træning er vigtig, siger han.

Kampen mod Everton i morgen, lørdag, bliver spillet klokken 13:30 på Old Trafford, hvor der vil være 55.000 tilskuere på lægterne. Kampen kan ses på MUTV.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 
Forrige artikel

Pellistri udlejes til Alavés på ny

Næste artikel

Manchester United skifter navn i computerspil over rettighedsstrid

ANNONCE