Solskjær roser 'ubarmhjertige' Ronaldo

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Solskjær roser 'ubarmhjertige' Ronaldo

11 september, 2021 - 19:58
Ole Gunnar Solskjær er 'meget, meget' glad for Ronaldo og resten af holdets præstation.

Solskjær mod Newcastle ©Imago

Ole Gunnar Solskjær var meget tilfreds med det han så fra tilbagevendte Cristiano Ronaldo i dagens kamp mod Newcastle, hvor angriberen scorede to gange.

Ifølge den norske manager er Ronaldo trådt ind på holdet og med det samme taget en lederrolle.

- Cristiano fornemmer de store øjeblikke, og han er ubarmhjertig, når han står i dem. Han er kynisk, og han har allerede løftet holdet og alle omkring os. Han fornemmer, hvad der er på spil, og hvor der er farer, som han er opmærksom på. Han har udviklet sig til en fantastisk holdspiller, siger Solskjær til SkySports.

Solskjær forklarer også, at han på intet tidspunkt var i tvivl om, at Ronaldo skulle starte inde i dagens kamp. 

Han var også meget tilfreds med det, han så fra hele holdet og især reaktionen på Newcastles udligning. 

- Man ved aldrig, hvad der sker, når modstanderen udligner. Men vi klarede det godt, og da Luke Shaw satte fart og fandt Ronaldo, der bare scorer på de chancer, og som har en god timing. Brunos mål var også fantastisk, og vi ved han kan det spark. Jeg er meget, meget glad, siger Solskjær.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Skal du opleve Ronaldo, Sancho og resten af stjernerne på Old Trafford i den nye sæson? Læs vores guide til kampbilletter her