Solskjær roser holdet for solid præstation

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Solskjær roser holdet for solid præstation

30 september, 2020 - 23:28
Ole Gunnar Solskjær roser holdet efter dagens 3-0-sejr over Brighton i Carabao Cuppen, hvor specielt Juan Mata fremhæves.

Ole Gunnar Solskjær ©Getty

Manchester United avancerede til Carabao Cuppens kvartfinalerunde, da man onsdag aften slog Brighton and Hove Albion for anden gang på fem dage. Ole Gunnar Solskjær var glad for præstationen, og specielt for 2-0-målscoreren, Juan Mata.

- En solid præstation af drengene. Vi havde brug for lige at tanke selvtillid de første 20-25 minutter, men vi vandt, holdt buret rent og det var vigtigt for vores bagkæde, siger Solskjær og fortsætter om Juan Mata:

- Flot præstation af Mata. Det var ham, der beroligede os, når han var på bolden. Han skabte mere eller mindre første mål selv, og jeg er aldrig overrasket, når han spiller sådan her. Han er rutineret og kender spillet, siger Solskjær.

Manchester United blev også styrket i midten af anden halvleg, da Marcus Rashford og Paul Pogba kom ind, og sidstnævnte fik endda også scoret til 3-0. Pogba blev Solskjær bedt om at forholde sig til.

- Vi ville gerne smide ham ind i en halv times tid for at give styrke hans form, og kampen var god for ham. Både Paul og Marcus fandt gode positioner og hjalp os derinde, siger Solskjær.

Det store samtaleemne i Manchester United i øjeblikket er (de manglende) transfers. Donny van de Beek er indtil videre den eneste signing, og med kun fem dage tilbage af transfervinduet er det ved at være sidste chance, hvis man vil sikre sig forstærkninger. Og Solskjær fortæller også, at der arbejdes på at "få så stærk en trup som muligt".

- Jeg kan ikke give nogle nyheder. Vi arbejder med det, vi har, for vi har en stor trup og stillede med ti nye i forhold til i lørdags. Sker der noget, skal vi nok opdatere jer. 

- Jeg vil ikke kommentere på andre klubber og deres spillere. Jeg ved, at vi i klubben arbejder hårdt på at have så stærk en trup som muligt. Så vil der være rygter, og det kan vi ikke kontrollere, siger Solskjær.

Transfervinduet lukker i tirsdag den 6. oktober.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.