Solskjær roser City efter derby-nederlag

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Solskjær roser City efter derby-nederlag

07 januar, 2020 - 23:45
City er gode til det, de gør, siger Ole Gunnar Solskjær. United kaperede ikke at komme bagud.

Manchester United måtte tirsdag lide et smerteligt nederlag på hjemmebane til naboerne fra Manchester City, som kunne rejse hjem til Etihad med en 3-1-sejr i tasken fra første del af Carabao Cup-semifinalen.

Hjemmeholdet indledte ellers kampen på udmærket vis, men da gæsterne kom foran, knækkede filmen. Det mener i hvert fald manager Ole Gunnar Solskjær.

- Efter det første mål og speciel efter det andet mål var vi i problemer. Vi havde en god reaktion i anden halvleg. Men efter de scorede, kaperede vi det ikke godt nok, siger han ifølge Manchester Evening News efter kampen.

- Vi håndterede dem ikke godt nok - vi ved, de kan spille på den måde. Jeg så dem sidste år mod Chelsea, hvor de vandt 6-0 på Etihad. De er gode til det, de gør, og vi kom ikke tilbage efter målene.

United gik til pause bagud 0-3, mens et mål fra Marcus Rashford gav et lille håb efter 70 minutter. Holdet skal nu opnå et stort resultat på Etihad for at gå i finalen i Carabao Cup, og det er ikke umuligt, mener den norske manager.

- Vi har før vist, at vi kan komme tilbage efter at have været nede i hjemmekampen. Sidste år mod PSG er det seneste eksempel, siger han.

Dengang havde holdet tabt 0-2 på hjemmebane, hvilket blev vendt til samlet sejr efter 3-1 i Paris.

Det kunststykke skal gøres efter, når anden halvdel af semifinalen spilles den 29. januar. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.