Solskjær: Regner ikke med Rashford

Det er endnu uvist, om Marcus Rashford når at blive klar til søndagens brag mod Liverpool. Ole Gunnar Solskjær tror ikke, at hans engelske topscorer er til rådighed, men håber de næste 48 timer gør underværker.

Det har været et af de helt store samtaleemner blandt Manchester United-fans, siden onsdagens sejr over Wolverhampton i FA Cup-omkampen.

Med 10 minutter tilbage af opgøret måtte Marcus Rashford lade sig udskifte, blot et kvarter efter han ellers var kommet på banen, og efterfølgende indrømmede manager Ole Gunnar Solskjær da også, at han hans beslutning om at smide angriberen i aktion havde givet bagslag. Siden har der været tvivl om, hvorvidt Rashford når at blive klar til søndagens storkamp på Anfield, men på dagens pressemøde var det ikke en optimisk Solskjær, der udtalte sig. 

– Jeg tror umiddelbart ikke, at han bliver klar. Jeg har ikke set ham hertil morgen, men jeg regner ikke med ham, lød det fra Solskjær fredag formiddag.

– Han skal stadig igennem nogle tests og noget behandling, og så må vi se. Der er stadig mere end 48 timer.

22-årige Rashford er Uniteds topscorer i denne sæson, hvor det er blevet til 19 scoringer. De 14 af dem er kommet i ligaen, den ene faldt i septembers 1-1-opgør mod Liverpool, hvor De Røde Djævle som sæsonens hidtil eneste mandskab tog point fra førerholdet.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Solskjær forud for Liverpool: Vi kan slå dem

Næste artikel

Optakt: United skal på svær udebanetur til Anfield

ANNONCE