Solskjær: Rashford ude i seks uger

Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær fortæller, at Marcus Rashfords rygskade holder ham ude i seks uger. The Times-journalist Henry Winter vurderer, at det er lavt sat.

På grund af en skade i ryggen var Marcus Rashford ikke med, da Manchester United tabte med 2-0 til Liverpool. United kommer dog formentlig til at skulle klare sig uden Rashford i et stykke tid.

– Det er ikke noget, som er sket for ham før. Han kommer til at være ude i et stykke tid. Normalt tager det seks uger med den slags skade, siger Ole Gunnar Solskjær til Sky Sports. 

The Times-journalisten Henry Winter mener dog at vide, at Rashford kommer til at være ude længere. To til tre måneders pause, forudser han for Uniteds topscorer.

Rashford havde ellers gang i sin bedste United-sæson nogensinde på målscoringsfronten. Den 22-årige angriber har scoret 19 mål i 31 kampe i denne sæson. 

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Karakterer: Fred bedst i skuffende indsats

Næste artikel

Solskjær: Mange positive ting

ANNONCE