Solskjær på pressemøde: Maguire er den nye kaptajn

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Solskjær på pressemøde: Maguire er den nye kaptajn

17 januar, 2020 - 11:26
Den centrale forsvarsspiller er på rekordtid blevet en betroet spiller i klubben.

Ole Gunnar Solskjær ©Getty

Manchester United står uden anfører, da det kun er et spørgsmål om formaliteter, der adskiller Ashley Young fra at blive ny Inter-spiller, som vi skrev i sidste uge. På dagens pressemøde bekræfter Ole Gunnar Solskjær, at det bliver Harry Maguire, der tager over.

- Alt omkring ham fortæller mig, at han er en leder. Harry vil blive ved med at have bindet fra nu, siger Solskjær ifølge BBC.

En anden spiller, der også viser den rette mentalitet, er unge Brandon Williams. Venstrebacken leverer flotte præstationer senest mod Wolverhampton, og englænderen minder United-manageren om en anden tidligere engelsk back i klubben.

- Han har tacklet alle udfordringer på den helt rette måde. Han minder mig så meget om Gary Neville, når det handler om mentalitet, siger nordmanden.

Angående Ashley Youngs skifte til Inter har Solskjær ikke noget problem med, at veteranen vælger at gå nye veje.

- Han bliver 35 til sommer, så at han tager en to-årig kontrakt, kan jeg ikke have noget imod, siger han.

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.