Solskjær: Martial kommer op på 20 scoringer

United-træneren tror på, at Martial vil være noteret for mindst 20 scoringer ved sæsonens afslutning.

Den franske angriber scorede sit 14. mål i sæsonen i Europa League-kampen mod Club Brügge og er derfor ikke langt fra de 20 mål. 

I fraværet af Uniteds topscorer Rashford, der er blevet meldt ude helt frem til slutningen af sæsonen, må Martial fortsætte med at bære en stor del af ansvaret for Uniteds scoringer. Det ansvar har Solskjær fuld tillid til.

– Jeg tror, Anthony kan træde til, få nogle flere [mål] og nå de 20, helt sikkert, fortæller Solskjær. 

– Han har kvalitet selvfølgelig. Han er en god afslutter. Han griber hans chancer rigtig godt og har god teknik i hans afslutninger. 

 – Han er god til at modtage bolden. Han kan nærmest spille som en falsk 9’er til tider. Nogle gange vil jeg gerne have, at han er fysisk stærkere, afslutter Solskjær. 

Martials bedste målscorende sæson var i 2015/16, hvor den 24-årige angriber blev noteret for 17 scoringer i alt. Det var under Louis Van Gaal, hvor han for det meste blev brugt som en klassisk striker. 

Zlatan og senere Lukaku gjorde det dog svært for Martial i de efterfølgende sæsoner, da det betød, han blev rykket ud på venstre kant.

Men under Solskjær har Martial taget sin plads tilbage som 9’er, og det har båret frugt indtil videre.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

McTominay i spil til Watford-opgør

Næste artikel

To af Uniteds kampe i april er blevet rykket

ANNONCE