Solskjær: Mange positive ting

Manchester United-manager Ole Gunnar Solskjær så flere positive ting i kampen mod Liverpool, selvom det endte med et nederlag. Særligt anden halvleg var god, mener nordmanden.

Søndag aften tabte Manchester United med 2-0 ude mod Liverpool efter mål af Virgil van Dijk og Mohammed Salah. Kampen blev først endeligt afgjort i overtiden, og selvom United i perioder var på hælene og kunne se Liverpool misbruge flere store muligheder, var manager Ole Gunnar Solskjær generelt set glad for det, som han så fra sine spillere.

– Spillerne gav alt. I dag skulle vi holde lidt ud i starten af anden halvleg, men i de sidste 25-30 minutter pressede vi dem tilbage. Jeg er skuffet over, at vi lukkede et mål ind efter et hjørnespark og med det sidste spark, men der er mange positive ting, siger Ole Gunnar Solskjær til BBC.

– Vi præsterede rigtig godt i anden halvleg mod et godt hold og på et svært sted at spille. Vi havde ikke kvaliteten i vores afslutninger eller den sidste afslutning. Fred var virkelig god, og det samme gælder David de Gea. Vi arbejde sammen som et hold. 

United skal allerede i aktion igen på onsdag, når Burnley kommer på besøg på Old Trafford. 

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Solskjær: Rashford ude i seks uger

Næste artikel

Klopp: United spillede ikke meget fodbold

ANNONCE