Solskjær: Man skal altid arbejde hårdt mod Burnley

Ole Gunnar Solskjær blev på formiddagens pressekonference udspurgt om Marcus Rashfords skade, Gary Nevilles kommentarer og Sean Dyches mandskab.

Det er kun to dage siden at United led et snævert nederlag på Anfield Road. Men som manger og spiller har pointeret før, kan den bedste kur mod et nederlag være hurtigt at komme i aktion igen.

I morgen aften gælder det Sean Dyche og Burnley der kommer på besøg på Old Trafford, et stadion de er ubesejrede på i de seneste tre kampe. Det seneste opgør på Old Trafford var ret mindeværdigt, da United efter at have været bagud 2-0 sled sig til et sent comeback via mål af Paul Pogba og Victor Lindelöf.

Burnley

Burnley kommer desuden med friskt mod fra en 2-1 sejr over Leicester søndag eftermiddag. Ifølge Ole Gunnar Solskjær ændrer det dog ikke måden United vil gribe kampen an på:

– Nej [resultatet mod Leicester ændrer ikke vores perspektiv på dem, red.], slet ikke. Husk på at vi spillede mod dem for to eller tre uger siden. Der blev vi nødt til at arbejde virkelig hårdt for at få point. Vi spillede godt i den kamp, forsvarede os godt.

-Vi ved at hver gang man spiller mod Sean Dyches hold skal man gøre sig fortjent til pointene. I sidste sæsons kamp her på Old Trafford var det første gang jeg så vores spillere kæmpe sig tilbage fra at have været bagud. Vi var bagud 2-0 med syv eller otte minutter tilbage, men vi kæmpede os tilbage til 2-2. Så vi vil foberede os på den her kamp som hvis de havde vundet fem i træk, de vil altid gøre det svært for en.

Rashford

Solskjær blev spurgt ind til situationen omkring Marcus Rashfords skade og havde følgende at sige:

– Han er ikke klar til den her kamp, det er helt sikkert. Han er ude i et stykke tid. Han vil få den tid han skal bruge til at komme tilbage og i mellemtiden kigger vi selvfølgelig efter om vi kan forbedre truppen. Vi holder øje med om der er nogle løsninger derude, men det er ikke noget jeg kan sige mere om.

Der er blevet stillet spørgsmålstegn til Solskjærs beslutning om at bringe Rashford på banen i kampen mod Wolverhampton. Hvis han bar på en mindre skade var det så risikoen værd at skifte ham ind? Nordmanden melder at der ikke var kendskab til nogen eksisterende skade forud for FA-cup omkampen:

– Han havde ikke haft den skade før, nej. Han klagede en smule sidst vi mødte Burnley og vi har managed ham så godt vi kunne. Han havde nogle dage i behandling, vi tog ham af i nogle kampe og i nogle kampe startede han ikke inde, men så pludselig kom den her nye skade.

– Han er en positiv fyr og han vil kæmpe for at komme tilbage. Vi skal lade det tage den tid det tager og ikke skynde ham tilbage så der kan komme yderligere problemer.

Gary Neville / Ed Woodward

Gary Neville var i sit podcast-segment på SkySports ude med riven efter Ed Woodward og ledelsen efter søndagsopgøret på Anfield. Neville udtrykte desperation og forvirring over at der ingen ændringer er sket i den sportslige struktur i klubben, på trods af en række af alvorlige fejltrin i det departement de senere år. Solskjær blev på dagens pressekonference adspurgt om hvorvidt han synes Nevilles kritik af Woodward er fair, omend han kun svarede på spørgsmålet indirekte:

– Vi tabte til Liverpool, et hold i bliver ved med at tale om hvor fantastisk er, og vi var fortsat med i kampen indtil den sidste boldberøring. For mig er det fremskridt. Selvfølgelig er vi skuffede over at tabe kampen, og vi har ikke lyst til at være bag dem i ligaen, men der var tegn på at vi er på rette vej. Det her er ikke tidspunktet at snakke om recruitment på. Vi kigger altid på at forbedre holdet, men det her er ikke tidspunktet at bringe det op på, Gary.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Roy Keane udtrykker bekymring over Uniteds anførervalg

Næste artikel

Ryanair åbner rute mellem København og Manchester

ANNONCE