Solskjær lovpriser Smallings præstationer i Roma

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Solskjær lovpriser Smallings præstationer i Roma

06 december, 2019 - 15:47
Ole Gunnar Solskjær roste til dagens pressemøde Chris Smallings ageren både på og udenfor banen i AS Roma.

Chris Smalling ©Getty

Smalling har fået en blandet start på sit lejeophold i den italienske Serie A. På banen har englænderen præsteret flot, men udenfor kridtstregerne er midterforsvaren blevet udsat for nogle af de racistiske tendenser, som præger italiensk fodbold.

Sammen med Romelu Lukaku var Smalling nemlig en del af forsiden på den italienske sportsavis, Corriere dello Sport, med overskriften "Black Friday". Dette har sidenhen skabt stor kritik mod den italienske avis, og Roma har efterfølgende været ude at boykotte klubbens kontakt til avisen. 

På dagens pressemøde bekræftede Solskjær, at han har været i kontakt med Smalling, efter avisen kom ud. 

- Først og fremmest, når du ser den avis, siger du "wow, virkelig? Er det muligt?". Det er den værste forside, jeg nogensinde har set. 

- Selvfølgelig har vi været i kontakt med Chris, så han ved, at vi vil bakke ham op. Det sammer gælder med Romelu (Lukaku, red.).

- I det mindste ser vi det ikke her. Vi ser en masse andre ting, men vi ser ikke det der. Det er nødt til at blive udryddet. 

Solskjær havde dog ikke kun kommentarer til den udskældte avisforside. Han fortalte også, at han er tilfreds med, hvordan Smalling spiller i øjeblikket.

- Chris har været fantastisk, udtalte Solskjær. På samme tid fortalte han, at han forventer, at Smalling vender tilbage til United i næste sæson. 

- Vi ved, at når du skifter miljø, kan det gå begge veje.

- Chris er typen, der nyder disse udfordringer, og han nyder livet der. Det er et andet liv, og det er en ny oplevelse for ham. 

- Jeg er så glad på hans vegne, fordi vi kan få lov til at se den topspiller, han er. 

Smalling har indtil videre spillet ni Serie A-kampe for Roma, hvori han har scoret to mål. Dette har blandt andet ført ham på månedens hold for november måned. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.