Solskjær, Lindelöf og Rashford nomineret til januars bedste

Kåringerne til henholdsvis januar måneds bedste manager og bedste spiller i Premier League står for døren. Her er Ole Gunnar Solskjær blevet nomineret til månedens manager. Victor Lindelöf og Marcus Rashford er blandt seks nominerede til månedens spiller.

Manchester United har haft en flot januar måned, hvor det er blevet til fem sejre i seks kampe. I Premier League er det blevet til tre sejre og en uafgjort.

Holdets flotte præstationer afspejles nu i nomineringerne til henholdsvis månedens manager og månedens spiller i den bedste engelske række. Her er Solskjær nomineret til månedens manager, og Lindelöf og Rashford er begge nomineret til månedens spiller.  

Solskjær skal kæmpe mod Burnley manager, Sean Dyce, og Southamptons nye manager, Ralph Hasenhuttl. 

Lindelöf og Rashford skal kæmpe mod Bournemouths Joshua King, Arsenals Alexandre Lacazette, Southamptons midtbanespiller James Ward-Prowse samt Burnley-keeper Tom Heaton, der stod en flot kamp på Old Trafford forleden.

Lindelöf er blevet nomineret efter en måned med to clean sheets samt en overtidsscoring mod Burnley. Hans første mål for “De røde djævle”.

Rashford er blevet nomineret på baggrund af sine tre mål i fire Premier League kampe. 

Forrige artikel

Blog: Farvel og tak til den tapre syndebuk

Næste artikel

Officielt: Fellaini skifter til kinesisk fodbold

ANNONCE