Solskjær kritiserer tabloide løgnhistorier

Presset er stort på Ole Gunnar Solskjær, der forud for morgendagens kamp mod Tottenham langer ud mod dele af pressen.

Tirsdag fomiddag stod der i blandt andet The Sun, at Ole Gunnar Solskjær skulle have fortalt sine spillere, at han ville blive fyret, hvis holdet taber de to næste kampe mod Tottenham og Manchester City. 

Det er dog et stykke fra noget, der bare tilnærmelsesvist ligner sandheden, hvis man skal tro nordmanden selv.

– Nogle gange griner jeg bare, når jeg læser historier om, hvad jeg har sagt og gjort. I det mindste ved jeg, at kilderne som alle snakker om ikke er rigtige kilder, det er bare komplette løgnhistorier, siger han på pressemødet.

Senest har The Athletic skrevet, at Ole Gunnar Solskjær indtil videre har bestyrelsens fulde opbakning.

– Mourinho ændrer ikke motivationen
Tottenham tager deres nyansatte manager, José Mourinho, med til Old Trafford. Det er første gang, portugiseren gæster Old Trafford for et modstanderhold, siden fyringen for godt et år siden. 

Mourinho har modtaget store klapsalver, når han har gæstet stadion som pundit for SkySports, og Solskjær forventer ikke, det vil være anderledes onsdag aften, men han insiterer på, at spillerne vil have den samme grad af motivation som altid.

– De er altid motiverede for at gøre det godt for Manchester United, for de ved, det handler om at bevise netop det, hver gang de træder på banen for klubben. De ved, det handler om den lange bane.

– Spillerne var meget skuffede efter kampen søndag, men nu er al fokus på næste kamp, siger Solskjær.

Kampen mod Tottenham spilles onsdag aften klokken 21:00.

 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Mourinho: Tror jeg får en god modtagelse

Næste artikel

Martial: Jeg skal bevise at jeg er en af de bedste angribere i ligaen

ANNONCE