Solskjær kræver defensive forbedringer

Der er ikke råd til at glemme at dække op, mener Ole Gunnar Solskjær.

Manchester United har lukket mål ind efter dødbolde i alle tre kampe under Ole Gunnar Solskjær, og det vil nordmanden have forbedret.

Selvom United blomstrer offensivt, så er der stadig huller bagtil, og Ole Gunnar peger på vigtigheden i at kunne holde buret rent i Premier League. 

– Jeg kigger altid efter forbedringer, og vi vil virkelig gerne have det ‘clean sheet’. Der er ikke råd til at miste fokus på den måde, som vi nogle gange gør, sigegr han.

United vandt overbevisende 4-1 i en kamp hvor Paul Pogba scorede to mål og fortjent blev kåret til kampens spiller, men det var en anden, som Ole Gunnar havde fokus på efter kampen.

– Marcus(Rashford, red.) har spillet fantastisk de sidste kampe. Hans arbejdsindsats er forbilledlig, han lukker modstanderen ned,  han jagter bolde og hans assist til første mål var fantastisk. Han har evnerne til at blive en top top angriber i verden, siger nordmanen.

Marcus Rashford scorede et mål og lavede en assist i aftenens kamp.

 

Forrige artikel

Pogba: Vi nyder at spille fodbold igen

Næste artikel

- Vi bliver bare ved med at angribe

ANNONCE