Solskjær: Ingen bekymringer omkring hårde tacklinger

Kampen mellem Manchester United og Tottenham bar præg af en række hårde dueller, der til tider er uvante at se i forbindelse med en træningskamp. Dette bekymrede dog ikke Ole Gunnar Solskjær efter kampen.

Dagens pre season-test mod Tottenham startede ud med høj intensitet. Dette gik blandt andet ud over Daniel James, der ad flere omgange fik et par hårde tacklinger imod sig.

– Det var en god forberedelse forud for ligaen. Jeg har ingen betænkelighed mod tacklingerne. Vi modtog dem ikke kun, vi gav dem også selv. Jeg synes det var en meget god kamp.

Sådan lød det fra United manager, Ole Gunnar Solskjær, efter slutfløjtet. 

Tottenham manager, Mauricio Pochettino, var efter kampen anderledes bekymret over for nogle af tacklingerne. Derudover udtrykte argentineren medfølelse for Eric Bailly, der ifølge manageren blev skadet i en “soloulykke”.

United spiller næste kamp i preseason den 30. juli i Solskjærs hjemland, Norge, når holdet gæster Kristiansund. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Bliv en del af OldTrafford.dk – Vi søger lige nu flere hænder på sitet

Klik her og læser om at blive en del af det frivillige crew bag hjemmesiden.

Forrige artikel

Sky: Solskjær forlanger hurtig Maguire-handel

Næste artikel

The Sun: United står klar med ny kontrakt til Greenwood

ANNONCE