Solskjær: I United er det en pligt at gå efter trofæer

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Solskjær: I United er det en pligt at gå efter trofæer

19 juli, 2020 - 11:41
Forude for FA Cup-semifinalen mod Chelsea understreger Ole Gunnar Solskjær nødvendigheden af at vinde sølvtøj. En mentalitet, nordmanden har lært fra Sir Alex Ferguson.

Prioriterer Manchester United og Chelsea overhovedet FA Cuppen, når der samtidig kæmpes en hård kamp for de Champions League-givende pladser i ligaen? 

Det er et af samtaleemnerne forude for semifinalen søndag aften, hvor de to klubber slås om en plads i finalen mod Arsenal. Men spørger man United-manager Ole Gunnar Solskjær, så ligger det dybt i klubbens DNA, at de skal gå hele vejen i cupturneringen. 

- Jeg mener, det er vores pligt og vores ansvar som United-spillere og trænere at gå efter trofæer, siger han til manutd.com og nævner - ikke for første gang - sin gamle læremester.

- Der var aldrig nogen, som fejrede et trofæ mere end vores gaffer. Sir Alex er vital for vores tankegang. 

I Solskjærs allerførste kamp som træner, som chef for Uniteds reserver i Lancashire Senior Cup i 2008, var holdet bagud med 1-0 mod Liverpool i pausen. Og Ferguson bankede på døren i pausen, fortæller Solskjær. 

- Han ville vinde den kamp. Vi havde brug at vinde den kamp. Og vi vandt til sidst og fik skabt et stort smil på hans læber. Det er meget, meget vigtigt for vores klub og for vores spillere, at vi vænner os til at vinde. 

Du kan læse OldTrafford.dk's optakt til kampen her eller høre podcasten, hvor vi varmer op til braget, her

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.