Solskjær håber på McTominay og Cavani mod Chelsea

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Solskjær håber på McTominay og Cavani mod Chelsea

26 februar, 2021 - 14:52
Ole Gunnar Solskjær fortalte på dagens pressemøde, at han håber på at have Scott McTominay, Edinson Cavani og Donny van de Beek klar til søndagens opgør mod Chelsea.

Scott McTominay ©Getty

Scott McTominay, Edinson Cavani og Donny van de Beek har alle siddet ude et par uger med skader, men nu ser det ud til, at det lysner i bredden for Ole Gunnar Solskjær. Nordmanden fortalte nemlig på dagens pressemøde, at de er ved at være tilbage.

- Vi håber, at vi kan have dem klar mod Chelsea i weekenden. Jeg er dog ikke helt sikker, sagde Solskjær.

Juan Mata var heller ikke med i går i hvad der ellers var en oplagt mulighed for spilletid til den rutinerede spanier. Det skyldtes en skade, forklarede Solskjær, der også kommenterede på skader til andre spillere.

- Juan (Mata, red.) vil desværre være ude de næste par uger, og derfor var han ikke med i aften, sagde Solskjær umiddelbart efter kampen, og afslørede også, at Paul Pogba stadig er ude i et par uger.

Udover Juan Mata og Paul Pogba er Phil Jones og unge Hannibal Mejbri også på Manchester Uniteds skadesliste.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.