Solskjær håber på Bailly mod Burnley

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Solskjær håber på Bailly mod Burnley

17 april, 2021 - 12:15
Forsvarsspilleren har været ude med COVID-19, men han kan være tilbage mod Burnley søndag.

Ole Gunnar Solskjær fortalte på gårsdagens pressemøde, at han håbede, Eric Bailly kunne træne med igen fredag og være i spil mod Burnley i morgen, søndag.

Forsvarsspilleren har været smittet med COVID-19, og han har derfor været ukampdygtig de seneste uger.

- Han (Eric Bailly, red.) har været i isolation hjemme i Elfenbenkysten, men han er tilbage i England nu. Han har fået taget tests i dag, og forhåbentlig er de stadig negative, siger Solskjær ifølge United In Focus.

United-træneren sagde også, at trænerstaben har været tilfreds med den skadesplagede forsvarsspiller, og selvom der har været meget spekulation i pressen om Baillys fremtid, så er der snakke om kontraktforlængelse på borden.

Angående Marcus Rashford, der ikke var med i truppen mod Granada torsdag aften, kunne Solskjær fortælle, at angriberen er tvivlsom til Burnley-kampen.

- Jeg håber, han er til rådighed, uden at det bliver værre. Men hvis han rækker hånden op og siger, han kan kan klare en indsats, så er det en beslutning, jeg må tage op til kampen, soger Solskjær.

For første gang i umindelige tider har United en pause på en hel uge efter kampen i morgen, før de igen skal i kamp mod Leeds i næste weekend.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.