Solskjær håber Matíc bliver klar til City

United-træneren håber og tror på, at Nemanja Matíc bliver klar til opgøret mod Manchester City, efter serberen pådrog sig en mindre skade i kampen mod Tranmere Rovers.

Matíc måtte gå fra banen i FA Cup-kampen mod Tranmere Rovers, fordi han kunne mærke en irritation. Solskjær er dog optimistisk på midtbanespillerens vegne. 

– Nemanja kunne mærke noget, og for at sikre os, at vi gav ham den bedst mulige chance for i morgen aften, måtte vi skifte ham ud. Jeg tror, at han bliver OK, men lad os se til træningen i dag, fortæller Solskjær til pressemødet forud for kampen mod City. 

Udover den lille tvivlsomhed, der hersker over Matíc’ deltagelse i returkampen af semifinalen i Carabao Cuppen mod City, forbliver holdet uændret, ifølge Solskjær. 

– Vi bliver det samme hold, der har rejst sammen på det seneste. De har gjort det fantastisk. Vi har to kampe mere [denne uge], så lad os give alt, hvad vi har før den lille pause [landsholdspause]. 

Om United kan komme tilbage efter et 3-1-nederlag på hjemmebane, bliver spændende at se i morgen. Ikke desto mindre bliver det en svær opgave, men hvem ved. Alt kan ske i fodbold, og det beviste United i Paris for ikke så lang tid siden. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

- Alexis kommer tilbage og lukker munden på jer

Næste artikel

Medier: United og Sporting er endelig enige om en pris

ANNONCE