Solskjær giver update på skader efter vinterpausen

Ole Gunnar Solskjær gav på fredagens pressemøde en update på truppens skadesliste, der stadig inkluderer Scott McTominay og Paul Pogba.

På fredagens pressemøde gav Solskjær en update på Uniteds skadesliste. En liste der igennem sæsonen har været stærkt besøgt af Uniteds midtbanespillere McTominay og Pogba, der endnu er klar til at spille.

Mange fans havde ellers håbet at se de to midtbaneprofiler tilbage på grønsværen efter en tiltrængt vinterpause, hvor United har holdt træningslejr i Marbella. Selvom McTominay, Tuanzebe og Fosu-Mensah var blandt de spillere på skadeslisten, der rejste med på træningslejr, regner Solskjær ikke med at se dem i kamp endnu.

”Jeg tror ikke, at vi får nogen tilbage og klar til Chelsea-kampen. Scotty [McTominay], Axel [Tuanzebe], Tim [Fosu-Mensah], deltog ikke meget, så de er ikke klar til at spille i den kamp. Og Paul [Pogba] er selvfølgelig ikke klar”, udtalte Solskjær på pressemødet.

Det vides endnu ikke, hvornår Pogba eller McTominay er tilbage, men skotten formodes tættest på et comeback efter billeder i løb på Uniteds træningslejr.

Uniteds nye nigerianske angriber, Odion Ighalo, støder til truppen i morgen efter, at hans 14-dages isolation udløber.

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Berbatov ser gerne Sancho i United

Næste artikel

Optakt: Ude mod Chelsea

ANNONCE