Solskjær forsvarer Greenwood og Pogba

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Solskjær forsvarer Greenwood og Pogba

20 november, 2020 - 15:27
Ole Gunnar Solskjær forsvarede på fredagens pressemøde Mason Greenwood og Paul Pogba, som begge har haft svært ved at finde formen i den igangværende sæson.

Paul Pogba ©Getty

Hverken Pogba eller Greenwood har formået at spille en afgørende rolle på Manchester United-mandskabet i denne sæson. På fredagens pressemøde forsvarede Solskjær de to spillere, som mange i øjeblikket forventer sig mere af.

Solskjær kom blandt andet ind på, hvor langt Mason Greenwood er kommet på blot én sæson som Manchester United-førsteholdsspiller.

- Drengen er kun 19 og har haft et fantastisk år. Hvis vi går et år tilbage, udelod jeg ham fra en Carabao Cup-kamp mod Chelsea. I stedet spillede Mason mod Doncaster i Checkatrade Trophy-turneringen for at få spilletid. Det er så langt han er kommet nu, fortalte Uniteds norske manager om det engelske stortalent.

- Mason er mere fit nu. Han har haft otte eller ni dage væk fra os, hvilket er lang tid. Han har trænet hårdt denne uge i fitnesscenteret og på græs. Han vil snart være tilbage.

Derudover holdte Solskjær hånden over Pogba, som i øjeblikket går igennem en svær tid i den røde trøje.

- Paul havde en svær sidste sæson, og han blev ramt af COVID-19 i denne. De tre kampe, han spillede for Frankrig, hjælper. Han føler sig stærkere efter kampene mod Portugal og Sverige. Han spillede godt, og nu er de kvalificeret (til Nations League Finals, red.). Jeg tror udelukkende, han kommer til at forbedre sig, forsikrede Solskjær.

- Paul er en meget vigtig spiller og en vigtig person for os, og at have ham i form og glad bliver vigtigt for os.

Greenwood og Pogba får chancen for at imponere United-fansene, når holdet i morgen tager imod West Bromwich på hjemmebane i Premier League klokken 21.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.