Solskjær forsikrer: Ighalo bliver involveret mod Watford

Ole Gunnar Solskjær bekræftede på fredagens pressemøde, at Odion Ighalo kommer til at spille en rolle i weekendens FA Cup-opgør mod Watford.

Ighalo har ikke spillet et eneste minut for Manchester United siden 3-1-nederlaget til Paris Saint-Germain den 2. december. I alt er det kun blevet til fire kampe for “verdens bedste nigerianer” i denne sæson.

Meget tyder dog på, at Ighalo kan se frem til spilminutter denne weekend. Det bekræftede Solskjær på fredagens pressemøde.

– Det er en meget speciel kamp for Odion (Ighalo, red.) mod Watford. Han vil blive involveret, han er i truppen, og han har trænet godt. Han blev topscorer i dagens “round robin”, som vi netop har afsluttet, fortalte United-manageren til Manchestereveningnews.

Den 31-årige nigerianer havde en succesfuld periode i Watford fra 2014 til 2017, inden turen gik til kinesisk fodbold.

Ighalos lejeaftale med United udløber den 31. januar, hvorfor FA Cup-kampen mod Watford meget vel kan blive en af angriberens sidste kampe i den røde trøje.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Forrige artikel

Solskjær nomineret til månedens træner - Bruno og Rashford til månedens spiller

Næste artikel

Ethan Laird udlejes til MK Dons

ANNONCE