Solskjær forklarer valg af Bruno: Vigtig for mentaliteten

Læsetid
mindre end
1 minute
Læst indtil videre

Solskjær forklarer valg af Bruno: Vigtig for mentaliteten

25 februar, 2021 - 23:20
Måske undrede nogen sig over, hvorfor Bruno Fernandes ikke fik et hvil i aftenens Europa League-opgør mod Real Sociedad. Ole Gunnar Solskjær fortalte før kampen, at portugiserens tilstedeværelse sikrer, at holdet er mentalt parate.

Bruno Fernandes og Dean Henderson træder ind på Old Traffords græstæppe ©Getty

Manchester United roterede en del i dagens startopstilling, men alligevel var der plads til holdets ubestridt største stjerne, Fernandes, som også bar anførerbindet fra start.

Solskjær fortalte før kickoff, at Fernandes var en del af de startende elleve, fordi han sørger for, at holdet er mentalt til stede.

- Jeg ved, vi er foran 4-0. Nogle gange kan det være med til at udfordre din mentalitet, fordi du måske tænker "vi kan godt gå et gear eller to ned" – men det vil Bruno ikke tillade, siger Solskjær til MUTV.

- Han har gjort det før (båret anførerbindet, red.). Han er en af de mest vokale på holdet.

Kampen endte som bekendt 0-0. Fernandes spillede de første 45 minutter.

Dermed er United videre i Europa League, hvor der i morgen middag vil være lodtrækning til turneringens næste fase.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.