Solskjær: Cavani er klar til at spille, mens FA-undersøgelse står på

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Solskjær: Cavani er klar til at spille, mens FA-undersøgelse står på

02 december, 2020 - 09:25
Ole Gunnar Solskjær fortæller til Sky Sports, at Edinson Cavani er fokuseret på spillet på banen, selvom FA er i gang med at undersøge en potentiel racismesag om angriberen.

Edinson Cavani scorer mod Southampton ©Getty

Det forventes, at FA vil undersøge sagen om et Instagram-opslag, Cavani lavede, kort efter weekendens 3-2-sejr over Southampton.

I Instagram-opslaget brugte Cavani et rascistisk nedsættende ord om en ven. Ordet har dog en anden betydning på spansk, og Cavani kan meget vel risikere at ende i suppedasen ved en fejl.

Senest har Cavani selv været ude at undskylde for sin uvidenhed, og nu fortæller Solskjær om sit syn på sagen.

- Vi har talt med Edinson, og han er meget ked af den fejl, han har lavet, fortæller den norske manager ifølge Sky Sports.

- Der var ingen ondskabsfuld intention overhovedet. Det var blot en kærlig hilsen til hans ven.

- Han er blevet spurgt af FA om en forklaring, så selvfølgelig vil han samarbejde, og vi vil støtte ham, uddyber Solskjær.

Solskjær understreger, at Manchester United ønsker at gå forrest i kampen mod racisme men pointerer alligevel, at der her er tale om en fejl, som bunder i Cavanis korte tid i England.

- Det er en af de her beklagelige situationer. Han er kun lige kommet ind i landet, og i Uruguay bliver det (det rascistiske udtryk i Instagram-opslaget, red.) brugt på en anden måde end her.

United-manageren er dog ikke i tvivl om, at Cavani vil være klar til aftenens kamp mod PSG.

- Edinson er klar til at spille. Det er specielt for ham at spille mod PSG, så det vil påvirke ham mentalt. Jeg kender ham, og jeg ved, at det vil give ham energi, siger Solskjær.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.