Solskjær bekræfter Smalling-afgang

Ole Gunnar Solskjær holdte fredag sit ugentlige pressemøde forud for weekendens Premier League-opgør. Her bekræftede nordmanden, at Chris Smalling tager til det italienske, mens manageren også havde en kommentar at knytte til Marcos Rojo og Matteo Darmians aktuelle situation i klubben.

Manchester United skal i denne weekend en tur til det sydlige England, hvor der venter et opgør mod Southampton. Denne tur bliver dog uden Chris Smalling, som er tæt på en lejeaftale til italienske AS Roma.

– Denne mulighed for Chris (Smalling, red.) er kommet på tale i løbet af de seneste par dage, og vi satte os ned forleden og diskuterede det, fortalte Solskjær blandt andet i forbindelse med fredagens pressemøde.

– I øjeblikket har vi seks centrale forsvarsspillere, og jeg kunne ikke love Chris regelmæssig spilletid. Han er med flyet nu, og jeg tror han vil komme til at nyde oplevelsen derovre. 

– Det er en god klub og en stor liga. Der er ikke mange engelske spillere, som har haft chancen for at spille i Italien, og jeg er sikker på, at han ville komme tilbage stærkere og bedre.

Derudover havde Solskjær også en kommentar til henholdsvis Darmian og Rojos aktuelle situation i United, da nordmanden blev spurgt ind til, hvilke spillere der ellers kunne forlade klubben. 

– Jeg kan se Matteo (Darmian, red.) gøre det. Der har været en interesse i Matteo fra Italien.

– Marcos (Rojo, red.) bliver helt sikkert hos os. Vi har en trup, der er mindre i antal, men stadig stor og stærk nok til, at vi er dækket ind på alle positioner. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Officielt: Alexis Sanchez udlejes til Inter

Næste artikel

Solskjær om angrebssituationen: Vi har masser af muligheder

ANNONCE