Solskjær-ansættelse sætter ild i Uniteds sociale medier

I anden halvdel af december måned havde United otte gange så mange interaktioner på klubbens sociale medier end naboklubben Manchester City.

“Olé-effekten” begrænser sig ikke kun til resultaterne på fodboldbanen, men klubben oplevede i anden halvdel af december en voldsom stigning i antallet af interaktioner på tværs af alle klubbens platforme.

55 millioner interaktioner havde klubben fra 18. til 31. december, viser tal fra Blinkfire Analytics.

Det er væsentligt flere end FC Barcelona på andenpladsen med 38,5 millioner. Manchester City havde 6,9 millioner interaktioner på tværs af deres kanaler, men de skal måske også starte med at fokusere på, hvordan de får fyldt Etihad.

Også på manutd.com var der masser af trafik i ugen, der startede den 17. december. Klubben har delt tal med mediet The Drum, der viser, at der var en stigning på 210 procent i forhold til en almindelig uge.

Du kan følge Manchester United på Facebook, Twitter, Instagram, Youtube og den officielle Manchester United-app.

 

Forrige artikel

Medier: Mourinho er fri til en ny klub

Næste artikel

Solskjær: Jeg er opdraget med, at vi skal angribe

ANNONCE