Solskjær: Anden halvleg var outstanding

Læsetid
1 minute
Læst indtil videre

Solskjær: Anden halvleg var outstanding

11 august, 2019 - 20:29
Ole Gunnar Solskjær var tydeligt tilfreds efter dagens 4-0-sejr over Chelsea, da han snakkede med Sky Sports' journalister efter kampen.

Victor Lindelöf får instrukser ©Getty

Manchester United åbnede deres Premier League-sæson her til eftermiddag, da "De Røde Djævle" besejrede top 4-konkurrenterne fra Chelsea med hele 4-0.

Især anden halvleg bød på stor dominans fra United, der så særdeles giftige ud i holdets kontrafase. Dette var også noget Solskjær lagde vægt på efter kampen.

- Anden halvleg var outstanding. Vi forsvarede os godt og angreb dem på kontra. Vi var fattet, når vi havde bolden. I første halvleg hang vi bagefter, og vi var en smule heldige at gå til pause med 1-0.

Uniteds norske manager havde også en kommentar til, hvor vigtigt det er, at hans spillere er i god fysisk form.

- Jo mere fit du er, jo mere kan du gøre. Drengene arbejder hårdt, og dette er kun begyndelsen.

- Anden halvleg vil give os masser af tro og selvtillid med tanke på måden vi slog os ned og spillede bolden rundt.

Sidst men ikke mindst havde Solskjær også et syn på sine tanker om dagens man of the match, debutanten Harry Maguire. 

- Han gjorde lige præcist, hvad vi hentede ham for. Hans tilstedeværelse i begge bokse, hans fatning og ro på bolden. Han er en leder. David, ham og Victor havde styr på den bagkæde.

Solskjær udtalte sig ligeledes om kampen til BBC Sport. Her lagde nordmanden vægt på, at holdet er nødt til at præstere bedre, når de møder modstandere, der tackler kampen anderledes. Derudover var der roser til Aaron Wan-Bissaka og Paul Pogba. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.